Metakognitiv terapi (MCT) er en terapiform, der fokuserer på vores tanker om tanker – altså metakognition. I stedet for at arbejde med de enkelte tanker eller bekymringer, vi har, er målet med metakognitiv terapi at ændre, hvordan vi forholder os til vores tankeprocesser generelt. Terapien blev udviklet af psykologen Adrian Wells og anvendes især til at behandle angst, depression og stressrelaterede tilstande.
Her er nogle grundprincipper og teknikker i metakognitiv terapi:
- Bekymringsprocessen og Rumination: I stedet for at dykke ned i de enkelte tanker, man har, fokuserer MCT på tankeprocesser som bekymringer (ofte fremtidsorienterede) og rumination (tilbagevendende tankespiraler om fortiden). Terapeuten arbejder med at hjælpe klienten med at identificere disse tankeprocesser og forstå, hvordan de kan ændres.
- Metakognitive Overbevisninger: En grundlæggende tanke i metakognitiv terapi er, at mange mennesker har bestemte overbevisninger om, at bekymringer eller grublen kan være nødvendige eller nyttige, selvom de ofte ikke er det. Der er tale om en overanalysering, som bliver uproduktiv og som reducerer energi og overskud. MCT arbejder med at udfordre disse metakognitive overbevisninger, så klienten bliver bevidst om, at bekymringer og grublerier ikke nødvendigvis hjælper dem.
- Opbygning af Tankeafstand (Detached Mindfulness): I metakognitiv terapi lærer klienten at observere deres tanker på afstand uden at reagere på dem eller forsøge at ændre indholdet af dem. Dette kaldes “detached mindfulness” og er en måde at lære at forholde sig neutralt til tanker, der dukker op, så de ikke fører til stress og bekymring.
- Styring af Opmærksomhed: En central teknik i MCT er opmærksomhedstræning, hvor klienten lærer at styre sin opmærksomhed væk fra bekymringer og i stedet rette den mod nuet eller mod opgaver, der er meningsfulde. Ved at øve sig i at kontrollere, hvor man retter sin opmærksomhed, bliver man mindre fanget i tankeprocesser, der skaber angst eller tristhed.
- Reduktion af Grubletid: Terapeuten hjælper klienten med at sætte klare begrænsninger på tid og energi, der bruges på grubleri og bekymringer. Klienten kan fx få øvelser i kun at bekymre sig eller gruble i en kort, afgrænset periode, hvilket kan mindske den samlede mængde af tid, der går med tankeprocesserne.
- Fokus på Kontrol over Tankeprocesser: MCT mener, at mange psykiske lidelser opstår, fordi vi mister kontrollen over vores tankeprocesser og lader bekymringer eller negative tanker dominere vores liv. Terapien fokuserer derfor på at give klienten redskaber til at genvinde kontrol over, hvornår og hvordan de bruger deres mentale energi.
Metakognitiv terapi har vist sig effektiv især for angstlidelser og depression, fordi den tilbyder en alternativ tilgang til at håndtere bekymringer og negative tanker, som ofte er mindre konfronterende og mere frigørende end traditionelle terapiformer.
Min tilgang:
Jeg anbefaler metakognitiv terapi, når vi har fundet en løsning på problemerne, men grubleri, bekymringer eller dysfunktionel mestring står i vejen for dig. Vi arbejder metakognitiv for at frigøre energi til at slippe angsten, så du kan løse problemerne og gribe livet.